3F Superligaen

Ekspert til Kielstrup: Dét er det vigtigste i Vejle lige nu

Der er håb for Vejle med Steffen Kielstrup ved roret, mener Campos ekspert, Rasmus Würtz.

Vejle Boldklubs fans med en flot tifo til Superliga-kampen imod AGF.
Foto: Lars Jacobsen

Steffen Kielstrup er ansigtet på Vejle Boldklubs overlevelsesdrømme i den nærtstående forårssæson.

40-årige Kielstrup er midlertidig cheftræner i Vejle efter lørdagens chokfyring, og den beslutning hilser Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz, velkommen.

Würtz og Kielstrup har en fælles fortid i Vejle, og det er en hårdtarbejde klubmand, der sætter sig i cheftrænerstolen, mener Würtz.

– Han har værdierne på rette sted og er jo en rigtig klubmand, og som klub skal man virkelig sætte pris på den type, som nu også træder til, når der er allermest brug for det.

– Der en udsat position, og der vil være kritiske øjne på ham, så jeg synes, det er ret stort af Steffen Kielstrup, at han træder til og siger ja til at tage over midlertidigt, fortæller Würtz.

Mihai Teja stirrer med solbriller og hue
Mihai Teja er fortid i Vejle Boldklub. Foto: Oliver Dinesen/ Vejle Boldklub

Vejle ligger isoleret på Superligaens sidsteplads og har brug for et fantomforår, hvis klubben skal redde tilværelsen.

Würtz mener, at Kielstrup nu skal bruge de spillere, som køber ind på hans værdier om hårdt arbejde.

– Kielstrup skal sørge nu for at samle den startellever, som virkelig vil dø for det her projekt. Det er ikke nødvendigvis dem, der er de bedste spillere, men han er nødt til at samle sig en startellever, som går ind i det her og vil gøre alt for, at Vejle overlever.

– Hvis han kan få overført de værdier, han selv havde som spiller, så tror jeg godt, at han kan få skabt et hold, som i hvert fald kan skabe bedre resultater, end de har gjort hidtil i sæsonen.

– Det er det vigtigste lige nu, udtaler Würtz.

Få styr på defensiven

Vejle har sagt farvel til krumtap og anfører Oliver Provstgaard i vinterens transfervindue. Det gør næppe Kielstrups opgave lettere, men vikaren er nødt til få lappet defensiven, som foreløbigt har indkasseret 40 mål i sæsonens 17 kampe.

– Det er alt for mange mål, hvis du skal have nogen som helst chance for at overleve Superligaen og vinde nogle fodboldkampe.

– De har fået et lille håb tilbage, fordi Onugkha er kommet ind, og hvis han kan være en smule mere effektiv i deres offensive spil, som gør, at de kan score lidt flere mål, så gør det immervæk chancerne for at vinde fodboldkampen større.

Rasmus Würtz er tidligere superliga- og landsholdsspiller, og nu er han fodboldekspert på campo.dk
Rasmus Würtz mener, at Kielstrup skal starte med at få styr på Vejles defensiv. Foto: Lars Jacobsen

– Men her og nu er de nødt til at få styr på det defensive, slutter Würtz.

Johnny Mølby er også en del af det nye trænerteam i Vejle.

Vejle har lige nu ti point op til Sønderjyske på den anden side af nedrykningsstregen. Klubben fra Nørreskoven begynder foråret ude mod Silkeborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P