![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/webd-to-jpeg-2-1200x630.png)
DBU med historisk investering i kvindelandsholdet
DBU satser stort på Kvindelandsholdet.
![DBU logo](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/webd-to-jpeg-2-1024x682.png)
For bare fem dage siden præsenterede DBU en ny landsholdsaftale for Kvindelandsholdet.
Den blev beskrevet som historisk og har til formål at sikre mere lighed sammenlignet med Herrelandsholdet.
Mandag har DBU nu gjort det igen.
Således oplyser DBU på sin hjemmeside, at man øger investeringerne i udviklingen af Kvindelandsholdet.
Også denne gang er der tale om en historisk aftale.
Der er tale om en samlet investering på 30 millioner kroner i aktivitetsbudgettet fra 2024 til 2028.
Dermed vil Kvindelandsholdets aktivitetsbudget nu være på lige fod med Herrelandsholdets ditto.
Der er tale om en gradvis stigning:
2024 + 2 millioner kroner
2025 + 4 millioner kroner
2026 + 6 millioner kroner
2027 + 8 millioner kroner
2028 + 10 millioner kroner
Denne ekstra investering kommer oven i det eksisterende budget og skal bruges til at forbedre faciliteter, rejsebetingelser og det generelle setup omkring holdet, oplyser DBU.
– Vi har to vigtige pejlemærker for vores A-landshold: Vi drømmer om at vinde og at samle og inspirere Danmark gennem fodbolden.
– Denne investering og det historisk store økonomiske løft til Kvindelandsholdet vil uden tvivl give spillerne og holdet endnu bedre muligheder for at forberede sig til de kommende landskampe og slutrunder – og dermed også styrkechancerne for at jagte vores mål på vegne af dansk fodbold, siger Peter Møller, fodbolddirektør i DBU.
Udover de ekstra midler til Kvindelandsholdet er der også afsat 11 mio. kr. til en bredere udviklingsplan for fodbold for piger og kvinder samt 2 mio. kr. til kvindeeliteudvikling