![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/20250130-223012-5-1920x1280web-1200x630.jpg)
Dalot er optimist: Vi kan vinde Premier League med Amorim
Manchester Uniteds portugisiske back har stor tiltro til sin landsmand.
![Manchester Uniteds Diogo Dalot tager med tå fingre på halsen pulsen på sig selv.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/20250130-223012-5-1920x1280web-1024x683.jpg)
Det bliver næppe i denne sæson, men troen er der.
Manchester Uniteds Diogo Dalot er midt i den engelske storklubs største krise i moderne tid ukuelig optimist.
Trods en øjeblikkelig 13. plads i Premier League, så tror Dalot på, at United kan vinde Premier League på et tidspunkt under Amorim.
– Hvis I vil have mig til at være fuldstændig ærlig, så tror jeg på, at vi kan vinde Premier League med den her manager.
– Jeg tror, det er realistisk, at vi kan vinde. Så kommer det, der er så svært at høre som fan; Det kommer til at tage tid, lyder det fra Dalot i forbindelse med en snak med Manchester Uniteds lokale fans.
Manchester United har i denne sæson tabt 11 af sine 24 kampe i Premier League, og med bare otte sejre tyder det på, at Dalots forudsigelser er en smule fra at blive til virkelighed.
Dalot er da også klar over, hvad der kræves for at få hans forudsigelse til at gå i opfyldelse.
– Jeg tror på, at vi kan vinde Premier League med den her manager, men samtidig er vi nødt til at skabe et miljø, hvor han har alt på plads i forhold til det, han kræver af spillerne. Vi er også nødt til at tilpasse os til systemet, det vil tage noget tid, lyder det fra Dalot.
Manchester United har lige nu 27 point op til Liverpool på førstepladsen i Premier League.