FA Cup

Slot efter pokalchok: Jeg er ikke fuldstændig overrasket

Livpools hollandske træner er ikke tilfreds efter kampen, men ej heller overrasket.

Arne Slot taler til pressen efter Liverpools FA Cup-nederlag til Plymouth Argyle.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det meste af fodboldverdenen vil formentlig være chokerede.

Liverpool blev slået ud af FA Cuppen af Championships bundhold, Plymouth Argyle.

Det er dog ikke noget, der ryster Arne Slot i sine grundvolde. Efter opgøret har han en meget nøgtern tilgang til kampen.

– En flot kamp fra Plymouth. De fortjener hele anerkendelsen. Men vi havde ikke nogen god dag. Resultatet deraf kan ses på måltavlen.

Slot er ikke sen til at rose modstanderen, men han er absolut ikke overbevist af sit eget mandskab.

– Jeg synes vores spillere kan gøre det bedre, men jeg er ikke fuldstændig overrasket. Der var masser af lange bolde og aggressivitet. Det tager tid for de her spillere at spille sammen, siger Slot ifølge The Guardian.

Slot henviser givetvis til de 10 udskiftninger, der var foretaget i startopstillingen til opgøret i forhold til Carabao Cup-semifinalen mod Tottenham.

Arne Slot taler til pressen efter Liverpools FA Cup-nederlag til Plymouth Argyle.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

– Det gør ondt på os alle. Fansene, mig selv, spillerne. Vi kunne ikke finde løsninger, slutter Arne Slot ifølge The Guardian.

Liverpool fik heller ikke kreeret meget. Faktisk sluttede de kampen mod Plymouth med bare 0.44 xG, hvilket er det laveste siden Slot tog over i sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P