![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/barcelona-spanish-forward-lamine-yamal-midfielder-fermin-lopez-pedri-gesture-missing-chance-score-copa-rey-1200x630.jpg)
Medie: To store PL-klubber jagtede Barca-stjernefrø
To af Premier Leagues største klubber har angiveligt været på jagt efter et af FC Barcelonas allerstørste talenter.
![Fermin Lopez og Lamine Yamal ærgrer sig under en FC Barcelona-kamp.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/barcelona-spanish-forward-lamine-yamal-midfielder-fermin-lopez-pedri-gesture-missing-chance-score-copa-rey-1024x683.jpg)
Der har været bud efter et af produkterne fra La Masia.
Barcas velsmurte talentfabrik har altid været garant for at levere store spillere til hele Fodboldeuropa.
Sommetider bliver der dog sagt nej til de mange tilbud. Det har gjort sig gældende i denne omgang, hvor Fermín López er forblevet i Barca.
Der var ellers interesse fra både Manchester United og Aston Villa, ifølge det spanske medie Football Espana.
De mener at vide, at klubberne skulle have været klar til at sprænge banken og sende hele 70 millioner euro til Catalonien.
Særligt Barcelonas ønske om at skille sig af med en profil for at frigøre lønmidler skulle have været benzin på bålet.
Fermín López-handlen blev dog ikke til noget. Den 21-årige spanier har da også så sent som i efteråret forlænget sin kontrakt med den spanske storklub.
Aftalen løber nu frem til 2029.