![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-fa-cup-fourth-round-plymouth-argyle-v-liverpool-home-park-britain-joe-gomez-1-1200x630.jpg)
Efter tidlig udskiftning: Slot opdaterer om Liverpool-profil
Den engelske midtstopper måtte lade sig udskifte tidligt i Liverpools FA Cup-exit.
![Joe Gomez sidder omkranset af Liverpool-spillerne i græsset under en Liverpool-kamp og venter på behandling.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-fa-cup-fourth-round-plymouth-argyle-v-liverpool-home-park-britain-joe-gomez-1-1024x684.jpg)
Liverpool fik mere end en dårlig oplevelse med hjem.
Udover deres FA Cup-exit mod Plymouth Argyle fik Joe Gomez også, hvad der lignede en skade.
I hvert fald måtte han lade sig udskifte efter bare ti minutter af opgøret. Arne Slot fortæller efter opgøret om Gomez-situationen.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-fa-cup-fourth-round-plymouth-argyle-v-liverpool-home-park-britain-joe-gomez-261x176.jpg)
– Jeg er ikke sikker på omfanget. Jeg ved ikke, om det var det samme ben. Det er klart, hvornår det skete, for alle kunne se, at han ikke kunne sprinte igennem.
– Han sagde, at han ikke var 100 procent sikker, og at han var bange for, at det ville gå galt med en ekstra sprint, siger Slot ifølge Liverpools eget medie.
Derfor valgte Slot at være påpasselig og tog den 27-årige englænder ud.
Hvor slemt, det står til, er for tidligt at sige, men Arne Slot forventer ikke, at der er tale om en decideret fibersprængning. Dog føltes det ifølge Liverpool-træneren “ikke godt” for Joe Gomez.
Den uheldige hovedperson er netop vendt tilbage fra en baglårsskade, der har holdt ham ude hele januar.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-fa-cup-fourth-round-plymouth-argyle-v-liverpool-home-park-britain-ryan-hardie-1-261x176.jpg)