Jupiler Pro League

Dobbelt-Dolberg: Ikke umuligt at blive mestre

Den danske målsluger tør drømme stort, selvom der er langt op til førstepladsen.

kasper Dolberg skriger sin lykke ud efter en scoring for Anderlecht.
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht er sakket en smule bagud.

Storklubben er nede på en fjerdeplads med hele 15 point op til KRC GenkJupiler Pro Leagues førsteplads.

Det er dog ikke noget, der skræmmer danske Kasper Dolberg, der stadig ser muligheder. Han mener nemlig fortsat, at der er chancer for at snige sig ind i mesterskabskampen.

– Jeg tror ikke, det er umuligt for os at blive mestre. Hvis alle spiller op til deres bedste, så kan vi helt sikkert udfordre holdene, der er foran os i tabellen.

Sådan lyder det fra Dolberg ifølge det belgiske medie DH Sports, efter han med to mål i kampen mod Antwerp sikrede en Anderlecht-sejr.

Og det er noget, der betyder særligt meget for danskeren efter at han for nylig er vendt tilbage fra en skade.

– Det er godt at blive noteret igen her. Det er godt for min retur efter den lange genoptræning.

Dolberg har haft en forrygende sæson hos den belgiske storklub. Her er det blevet til 32 kampe med hele 18 scoringer og to oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P