![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/vejle-agf-6-1200x630.jpg)
Dansk dommer med hovedrolle i tyrkisk kaoskamp
Jakob Sundberg var VAR-dommer i søndagens afbrudt skandalekamp mellem Galatasaray og Adana Demirspor.
![Jakob Sundberg varmer op til Superliga-kampen mellem Vejle og AGF](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/vejle-agf-6-1024x683.jpg)
Danske Jakob Sundberg er havnet i et sandt tyrkisk fodboldkaos.
Søndag aften udvandrede Adana Demirspors spillere efter en halv time af den nu afbrudte kamp mod Galatasaray.
35-årige Sundberg indtog en hovedrolle, for han var nemlig VAR-dommer til det tyrkiske opgør. Det fremgår af det tyrkiske fodboldforbunds (TFF) hjemmeside.
Tyrkisk fodbold har været præget af en række markante hændelser i seneste sæsoner, hvor der blandt andet er uddelt knytnæveslag til en dommer.
Det tyrkiske fodboldforbund har derfor besluttet kun at bruge udenlandske VAR-dommere i den resterende del af denne sæsonen, skriver tyrkisk BBC.
![Jakob Sundberg varmer op til Superliga-kampen mellem Vejle og AGF](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/02/vejle-agf-6-1024x683.jpg)
Søndag aften var det så Sundberg, der sad bag VAR-skærmen, og her fik danskeren en indirekte hovedrolle i den kaotiske kamp.
Demirspors udvandring skete i kølvandet på et straffespark givet til Galatasarays Dries Mertens i det 12. minut.
Et straffespark, som Jakob Sundberg tjekkede igennem ude i VAR-vognen og efterfølgende gav grønt lys ind til kampens dommer Oguzhan Çakir.
Alvaro Morata omsatte straffesparket til en scoring, og først 17 minutter senere udvandrede spillerne fra Adana Demirspor.
Campo har forsøgt at få en kommentar fra DBU og Sundberg, men ingen af parterne endnu vendt retur på vores henvendelser.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/file-photo-soccer-football-champions-league-group-galatasaray-v-manchester-united-rams-park-istanbul-turkey-261x176.jpg)