Rasmus Würtz
Fodboldekspert
Vejle har fyret træneren kort før forårssæsonen.
Vejle har fundet ny træner kort før forårspremieren.
For Mihai Teja er nemlig færdig som cheftræner i Vejle.
Også assistenterne Dragoș Militaru og Juan Francisco Gomez stopper med øjebliklig virkning og altså blot en uge før første kamp i 2025.
Resten af sæsonen bliver Steffen Kielstrup ny cheftræner sammen med den tidligere VB-spiller Johnny Mølby, skriver klubben.
– Min opgave som både direktør og interim sportschef handler helt grundlæggende om, at jeg skal have tillid til og tiltro omkring, at vores 3F Superliga-hold er kompetitivt. Det er min helt klare vurdering, at holdet og klubben med denne beslutning står stærkere i forhold til at være netop det i foråret. Vi får to mennesker ind, der forstår denne opgave, og som kender til Vejle Boldklub, og det vil være det, vi skal arbejde ud fra, og det fundament, vi hviler på, fortæller direktør Henrik Tønder.
Rasmus Würtz
Fodboldekspert
Positivt med Kielstrup men det bliver vanskeligt…
– Eneste positive er at klubbens mand Steffen Kielstrup overtager foråret.
– Men alle ved det er en midlertidig løsning i en i forvejen håbløs situation. Kielstrup har selv udtalt at han ikke har ambitioner om at fortsætte som cheftræner, og det mener jeg kan gøre hans job endnu mere vanskeligt. Især hvis resultaterne begynder at gå skævt.
– Jeg tager det fulde ansvar for denne beslutning. Jeg står på mål for den, og jeg vil ikke fortsætte med et set-up, som jeg ikke har tillid til, alene fordi det er en beslutning, der kan give uro uden for klubben. Jeg mener, at vi som klub såvel på den korte som den lange bane står bedre rustet til fremtiden med denne beslutning. Jeg vil gerne takke alle Mihai, Dragoș samt Juan for tiden i Vejle Boldklub og for deres respektfulde måde at være i klubben på, fortæller han endvidere.
Vejle spiller sin første kamp med Steffen Kielstrup som cheftræner på udebane mod Silkeborg på søndag.