
Schmeichel-løse Celtic storsejrede i japansk show
Den danske landsholdskeeper var ikke i aktion i storsejren.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Celtic er noget så eftertrykkeligt videre i den skotske pokalturnering efter en rungende 5-0 sejr over Raith, der til dagligt gør sig i den næstbedste række i Skotland.
Derfor må det siges, at de forsvarende skotske mestre klarede sig helt fint uden Kasper Schmeichel, der ikke var i truppen til kampen.
Til gengæld var det japaneren, Maizen Maeda, der løb med overskrifterne, da han stod for tre af de fem scoringer i pligtsejren.