3F Superligaen

Tid til Arnstad-gennembrud i AGF? Personlig succes er bonus

Kristian Arnstad har præsteret flot i optakten, og Campo har spurgt AGF’eren, om det er nu, han skal sætte ekstra ind for at erobre en fast plads på holdet.

AGF's Kristian Arnstad bliver interviewet efter en februar-træning på Fredensvang.
Foto: Tobias Thomasen.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

– Selvfølgelig tænker jeg det

Sådan lyder det fra Kristian Arnstad, da Campo spørger til midtbanespillerens ambitioner om at slå til og gribe muligheden for mere spilletid i AGF netop nu.

Udefra set synes timingen perfekt for nordmanden efter hans flotte præstationer i testkampene samt et formmæssigt forspring til konkurrenten på midtbanen Nicolai Poulsen, som efter skadespause først for nylig vendte fuldt ud tilbage under AGF’s træningslejr.

Den norske midtbanespiller må indrømme, at præstationerne i vinterens testkampe giver blod på tanden og et ønske om mere. Men nu og her er der noget, der er endnu vigtigere.

– Jo, selvfølgelig tænker jeg det. Jeg ønsker selvfølgelig at spille så meget som muligt, siger Kristian Arnstad til Campo i et videointerview og fortsætter:

– Men samtidig må vi støtte hinanden som spillere og være et hold sammen. Om jeg starter inde eller ikke, tænker jeg ikke på. Jeg tænker på, om vi vinder eller ej.

Siden skiftet til AGF i august sidste år har den 21-årige midtbanespiller fået fem startpladser i Superligaen ud af de 10 kampe, han har været en del af kamptruppen.

AGF's Kristian Arnstad under en afslutningsøvelse på Fredensvang.
Kristian Arnstad har sammen med resten af AGF-truppen trænet hårdt siden starten af januar i jagten på at komme i superligaform. Foto: Tobias Thomasen.

Selvom Arnstad kom til Aarhus fra en finere adresse i den belgiske storklub Anderlecht, er der ikke nykker eller utålmodighed at spore hos nordmanden i jagten på spilletid.

Han accepterer de bølgende antal spilleminutter for De Hviie og fremhæver ydmygt sit ønske om holdets succes foran sin egen.

– Selvfølgelig ønsker jeg at spille så meget som muligt, men jeg har fokus på holdet, og at vi gør det godt. Vi gør fremskridt, og personlig succes er en bonus, siger Kristian Arnstad og fortsætter:

– Sidste sæson, da jeg var i Anderlecht, spillede jeg meget mindre, end jeg gør her. Jeg er kommet hertil for at spille fodbold, og det gør jeg nu på et hold, som passer godt til mig, og i en liga, hvor jeg kan udvikle mig. Så jeg er tilfreds.

Du kan se Campos interview med Kristian Arnstad i videoen øverst i artiklen

Rösler begræder skade: Det vil hjælpe ham på de mørke dage

Til torsdagens træning på Fredensvang var både Kristian Arnstad og Nicolai Poulsen i fuld vigør, inden Superligaen for aarhusianernes vedkommende går i gang igen den 16. februar ude mod Sønderjyske.

Inden da tager AGF imod F.C. København lørdag til sidste test i optakten. Kampen fløjtes i gang på AGF’s nye midlertidige stadion Ceres Park Vejlby klokken 14.00.

Rösler ser frem til FCK: Det bliver en god generalprøve

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P