
Mulig debutant med for Brøndby IF mod Rosenborg
Der er mulighed for debut for Benjamin Tahirovic, når Brøndby IF møder norske Rosenborg.

Rettelse: Det fremgik tidligere, at både Gavin Beavers og Benjamin Tahirovic kunne få debut. Artiklen er efterfølgende blevet rettet til, så der kun er én mulig debutant i form af Tahirovic (Gavin Beavers har tidligere fået debut)
Det kan blive til debut for Brøndby IF’s nye spiller, Benjamin Tahirovic.
Fredag eftermiddag står de blågule fra vestegnen overfor norske Rosenborg, og her er Tahirovic med i BIF-truppen.
I første omgang er det dog blot blevet til en bænkplads.
Derudover er det værd at bemærke, at Mathias Kvistgaarden ikke er at finde i truppen.
Det skyldes en mindre skade, hvilket du kan læse mere om herunder.

Yderligere oplyser Brøndby IF, at Sebastian Sebulonsen er rejst hjem fra Portugal, hvor klubben er på træningslejr.
Det skyldes, at han døjer med en skade, som han vil modtage yderligere behandling for i Danmark.
Se Brøndby IF’s trup til opgøret herunder