
Meldt færdig for sæsonen: Rodri i lyncomeback?
Rodri er blevet registreret til den afsluttende del af Champions League.

Rodri var egentlig blevet meldt færdig for resten af sæsonen med en korsbåndsskade.
Det blev han tilbage i september.
Noget tyder dog på, at spanieren sparker den dom langt ud af kommunen.
Fredag er han nemlig blevet registreret af Manchester City til den sidste halvdel af Champions League.
Med andre ord har den lyseblå storklub altså vurderet, at der er en realistisk chance for, at han kan komme i spil senere i turneringen.
Man må nemlig kun registrere et begrænset antal spillere til Champions League, hvilket betyder, at man har prioriteret den spanske midtbanemand over andre muligheder i truppen.
Manchester City har i denne sæson haft voldsomme problemer, og klubben har hverken levet op til forventningerne i Premier League eller Champions League – i sidstnævnte klarede man sig kun med nød og næppe videre fra den nye ligafase.
En stor del af de problemer er af eksperter blevet tilskrevet Rodris fravær.
Den engelske storklub har trukket Real Madrid i playoff-runden.
De møder hinanden første gang på Etihad tirsdag.
Abdukodir Khusanov, Omar Marmoush og Nico Gonzalez er også ny navne blandt Manchester Citys registrerede spillere til Champions League.