
Medie: Wolves-stjerne koster over en halv milliard
Matheus Cunha er blevet en meget dyr herre.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Matheus Cunha blev sat i forbindelse med flere Premier League-klubber denne vinter.
I stedet endte han med at forlænge sin kontrakt med Wolves i sidste uge.
Med i den nye aftale hører også en frikøbsklausul, som mediet Daily Mail mener at kende til.
Og det bliver ikke billigt, hvis Arsenal, Aston Villa eller Nottingham Forest – som det var tilfældet denne vinter – vil forsøge hente ham.
I hvert fald skal de nu finde 62 millioner pund frem, hvilket svarer til 553 millioner kroner.
Matheus Cunha står i denne sæson noteret for 11 mål i 23 Premier League-kampe.