
Medie: PSG-profil forlænger på lang aftale
Nuno Mendes har efter sigende sat pen til papir på en ny aftale i den franske hovedstad.

Foto: Jean-Francois Monier/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Nuno Mendes kunne meget vel gå hen og blive et vaskeægte PSG-koryfæ.
Den 22-årige portugiser har allerede tilbragt to og et halvt år i Paris Saint-Germain, og det er langt fra slut endnu.
Fredag skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at venstrebacken har forlænget sin aftale med den franske hovedstadsklub.
Den nye aftale strækker sig angiveligt fem år ud i fremtiden.
Samtidig bliver han en af de bedst betalte spillere i klubben.
Nuno Mendes står i skrivende stund noteret for 107 kampe i PSG-trøjen.
Fredag aften kan han tilføje endnu en, når han og holdkammeraterne ramler sammen med AS Monaco.