
FCK opdaterer: Otte spillere på skadeslisten
F.C. København har fredag eftermiddag givet en opdatering på skadessituationen i truppen. Otte spiller arbejder lige nu på at komme tilbage i fuld vigør.

Nicolai Boilesen, Roony Bardghji, Andreas Cornelius, Oscar Buur, Oliver Højer, Lukas Lerager, Rasmus Falk og Mohamed Elyounoussi.
Sådan lyder skadeslisten i F.C. København netop nu.
Otte spillere er således at finde på skadeslisten i F.C. København netop nu. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
For de fleste af spillerne oplyses det ikke, hvor længe de forventes at være ude.
Dog fremgår det, at Rasmus Falk trænede fuldt med i løbet af fredagen, hvorfor der ikke ventes at gå lang tid, før han er tilbage i fuld vigør. Samtidig oplyses det, at Mohamed Elyounoussi forventes klar til Conference League-playoffkampen mod Heidenheim.
Omvendt ser det værre ud for Oliver Højer, som har gennemgået en operation. Han vil i første omgang være ude resten af denne sæson.
Dagens udmelding på skadesfronten kommer i forbindelse med, at klubben spiller træningskamp mod AGF lørdag klokken 14:00.
Her har cheftræner Jacob Neestrup udtaget 20 spillere, som du kan se herunder.
1 Nathan Trott
2 Kevin Diks
4 Munashe Garananga
5 Gabriel Pereira
6 Pantelis Hatzidiakos
7 Viktor Claesson
8 Magnus Mattsson
11 Jordan Larsson
13 Rodrigo Huescas
15 Marcos Lopez
16 Robert Silva
17 Victor Froholdt
19 Amin Chiakha
24 Birger Meling
27 Thomas Delaney
30 Elias Achouri
36 William Clem
41 Diant Ramaj
48 Hunor Vajk Németh
49 Liam West
Det oplyses i øvrigt, at Giorgi Gocholeishvili ikke deltager på grund af private årsager.