3F Superligaen

Brøndby-profil havde andre muligheder: Aldrig i tvivl

Sean Klaiber havde andre muligheder på bordet end Brøndby IF.

Sean Klaiber med armene over kors foran palmer.
Foto: Brøndby IF

Kort før vinterens transfervindue smækkede i, forlængede Brøndby IF kontrakten med Sean Klaiber.

Den hollandske BIF’er har været en profil for holdet siden sit skifte til de blågule tilbage i sommeren 2023, og dermed var der også andre bud på bordet denne vinter.

Klaiber havde nemlig under et halvt år tilbage af sin aftale i Brøndby IF, og derfor kunne han i princippet tale frit med andre klubber.

Men valget faldt i sidste ende på Brøndby IF, og Sean Klaiber var aldrig i tvivl om, at det var det, han ville.

– Der var andre bud på bordet, men for mig var det let. Jeg ville blive i Brøndby. Det er ingen nyhed, at jeg elsker at være her. Både klubben og jeg ønskede at forlænge, så det var et let valg, fortæller han til Viaplay og fortsætter:

– Jeg har fortsat ambitioner. Jeg vil vinde noget med Brøndby, og jeg vil være med i Europa. Det hele havde en skidt slutning i den seneste sæson, men jeg vil stå der igen. Jeg vil kunne afgøre det i den sidste kamp – men selvfølgelig med en bedre slutning.

Ny Brøndby-profil: Det her kan jeg bidrage med

I det halvandet år, Sean Klaiber har kunnet kalde sig for BIF-spiller, har han bidraget med fire mål og fire assists i 44 kampe.

Den nyligt underskrevne kontrakt løber frem til sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P