![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-paulista-championship-santos-v-botafogo-sp-estadio-vila-belmiro-brazil-neymar-action-carla-1200x630.jpg)
Selvsikker Neymar: Bliver meget bedre
Den brasilianske stjerne er ikke i tvivl om, at hans niveau kommer til at stige.
![Neymar i færd med at kontrollere bolden under kampen mellem Santos og Botafogo.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-paulista-championship-santos-v-botafogo-sp-estadio-vila-belmiro-brazil-neymar-action-carla-1024x679.jpg)
Neymar gjorde natten til torsdag dansk tid comeback for Santos.
Her blev han skiftet ind fra anden halvlegs begyndelse i 1-1-kampen mod Botafogo.
Den brasilianske stjerne fik ved flere lejligheder vist sig godt frem. Få gange var han selv farlig, og så havde han ellers også nogle afleveringer, der på en god dag havde noteret ham for en assist eller to.
Men selvom han gjorde god figur i sit comeback, er der meget mere i vente.
Det mener han i hvert fald selv.
– Jeg skal bruge flere minutter og flere kampe. Jeg er ikke på 100 procent endnu, og jeg havde faktisk ikke regnet med at løbe så meget, som jeg gjorde.
– Jeg bliver meget bedre om tre-fire kampe, siger Neymar, der fortsat kæmper med efterslæbet fra den korsbåndsskade, han pådrog sig i Al-Hilal, ifølge AP.
Den 33-årige stjerne noterede sig undervejs i kampen for seks skud på mål og 22 afleveringer. Samtidig var han den spiller, der blev begået flest frispark imod.
Neymar har skrevet under på en aftale af bare seks måneders varighed i Santos, men han er efter sigende åben for mere.
– Jeg forlod klubben som 21-årig, rejsten verden rundt og skabte historie i de klubber, jeg spillede for. Det her (tage billederne med spillerne fra modstanderholdet, red.) er den respekt, jeg får herhjemme.
Neymar nåede 225 kampe med 138 mål til følge i Santos, inden turen gik til Barcelona.