
Ronaldo slår fast: Bliver ikke træner
Cristiano Ronaldo har lagt en plan efter sin aktive spillerkarriere.

Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
Selvom Cristiano Ronaldo nu har rundet de 40 år, så er han fortsat i fuld gang med sin spillerkarriere.
Han har dog spekuleret over sin fremtid, hvor man ikke skal forvente at se ham i en trænerrolle.
Det fortæller han i det spanske tv-program El Chiringuito:
– Jeg forestiller mig ikke, at jeg bliver fodboldtræner.
– Jeg synes, at det er sværere end at være fodboldspiller, siger Ronaldo og afslører, hvad han i stedet har i sinde at kaste sig over:
– At eje en fodboldklub giver mere mening for mig.

Cristiano Ronaldo har siden januar 2023 spillet for saudiske Al Nassr efter sit skifte fra Manchester United.