Officielt: Sergio Ramos på plads i mexicansk storklub
Den spanske stopper har fået sit nye trøjenummer i klubben.
Sergio Ramos skal tørne ud for CF Monterrey.
Den spanske midtstopper er netop blevet præsenteret i den mexicanske klub. Det oplyses på Monterreys hjemmeside.
Klubben afslørede også aftalen på sin X-profil. Blandt andet med en video, hvor Ramos’ navn fremgår på en Monterrey-trøje med trøjenummer 93.
38-årige Sergio Ramos har været uden klub, siden han i sommeren forlod Sevilla.
Han har tidligere udtalt, at vinterens transfervindue var sidste chance, hvis han ikke skulle lægge støvlerne på hylden.
Nu er der så kommet en aftale i stand, der løber et enkelt år frem.
Sergio Ramos nåede i sin storhedstid 671 kampe i Real Madrid, hvor det til trods for hans rolle som forsvarsspiller blev til hele 101 mål.
På det spanske landshold har han 180 A-landskampe under bæltet.
Se opslaget på X herunder:
El 93 está listo para defender la divisa en Azul y Blanco.🔥🛡️
— Rayados (@Rayados) February 6, 2025
¡Olé!🇪🇸 pic.twitter.com/0htN9klXZH