Premier League

Officielt: Fulham henter Willian tilbage til Craven Cottage

Efter fem måneder vender han tilbage til London.

Willian præsenteres på Craven COttage i Fulham.
Foto: Fulham FC

For fjerde gang i karrieren skifter Willian til en London-klub.

Den tidligere Chelsea- og Arsenal-profil vender hjem til Fulham, som han så sent som i september sagde farvel til.

Siden har Willian været en tur forbi græske Olympiakos, men her fik han ophævet kontrakten ved nytår, og nu er Craven Cottage altså igen den 36-årige brasilianers hjemmebane.

I første omgang har Willian skrevet under på en kontrakt for den resterende del af indeværende sæson.

Willian spillede i Fulham i både sidste og forrige sæson, og i alt er det blevet til 10 scoringer i 67 officielle kampe for The Cottagers.

– Jeg er virkelig glad for at være tilbage. Det er en fantastisk mulighed at spille for denne klub igen, og jeg er fuldt ud motiveret til at komme ud på banen og gøre det godt for den her klub.

– Jeg er fuldstændig glad, min familie er glad. Vi er glade for at være tilbage, og vi tror på, at vi kan levere godt indtil slutningen af sæsonen, så jeg kan ikke vente med at starte op med mine holdkammerater og gøre det godt på banen, lyder det fra Willian.

Det er tredje gang, Willian skriver under på en ny kontrakt med Fulham. Efter hans første indledende kontrakt i 2022-23 udløb, underskrev han en forlængelse for yderligere 12 måneder.

Hos græske Olympiakos blev det til sølle 11 kampe, inden kontrakten i Athen blev revet i stykker.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P