Ny Viborg-spiller vil videre: Et springbræt til højere hylde
Den nye spiller har en klar plan med opholdet i Viborg FF.
Viborg FF havde travlt til det sidste i vinterens transfervindue, hvor man blandt andet nåede at hente Asker Beck i Kolding IF.
Nu afslører den nye Viborg-spiller dog i et interview med Viaplay, at målet med skiftet er et ophold på en højere hylde i fremtiden:
– Der er lagt en plan, hvor jeg skal udvikle mig og blive bedre. Det er med henblik på at komme op på en højere hylde, siger Beck, der helt naturligt forventer en tilvænningsperiode i begyndelsen:
– Ja, det tror jeg helt naturligt, at der gør.
– Men jeg ved også, at Viborg har købt mig af en grund. Og det er fordi, at jeg er god nok til den her hylde, siger Asker Beck.
Boede i Viborg: Tottenham-stopper følger stadig medDen 21-årige midtbanespiller kan få sin officielle debut for Viborg FF i 3F Superligaen, når man gæster Brøndby IF og Brøndby Stadion fredag 14. februar i forårspremieren.
Du kan se hele indslaget øverst i artiklen