Rekordsalg skal finansiere nye faciliteter i Randers FC
Sportschef Søren Pedersen er stolt over salget af Tammer Bany.
På transfervinduets sidste dag var der travlt i Randers FC.
Klubben takkede nemlig ja til et rekordhøjt bud på 21-årige Tammer Banym, der hermed er skiftet til West Bromwich Albion i Championship.
Et salg, der vækker stor stolthed hos sportschef Søren Pedersen.
– Vi er meget stolte af, vi kan lave salg i sådan en størrelsesorden. Det er med til at rykke os som klub, og det er med til, at vi kan tage det næste skridt.
Pengene fra salget, der formodes at være på den gode side af 40 millioner kroner, kan blandt andet være med til at finansiere bedre faciliteter til klubben, fortæller sportschefen.
– Vi kan både forberede os på det kommende vindue, hvor vi kan bruge penge. Men vi kan også investere i vores faciliteter, som kan blive endnu bedre, siger Søren Pedersen.
Tammer Bany nåede kun at spille 23 kampe for Randers FC i Superligaen, siden han skiftede B.93. For Hestene scorede han to mål og lavede fem assists.
WBA jubler over Bany-tilgang: Skal bygge holdet op