Premier League

Medie: PL-konkurrent lurer på Rasmus Højlund

En af Manchester Uniteds Premier League-konkurrenter holder vågent øje med Rasmus Højlund.

Rasmus Højlund står med hænderne på hofterne.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

To mål i 19 kampe.

Det er hvad, Rasmus Højlund kan bryste sig af i denne Premier League-sæson.

Alligevel menes der at være interesse for den danske Manchester United-spids, da en anden Premier League-klub angiveligt har set sig varme på Højlund.

Således skriver mediet TEAMtalk, som erfarer, at West Ham har udset sig den 22-årige angriber.

Det er til trods for, at The Hammers nærmest lige har fået purunge Evan Ferguson ind ad døren på en lejeaftale fra Brighton.

Ifølge TEAMtalks oplysninger er Højlund en mulig erstatning, hvis det ikke ender med, at West Ham gør Fergusons ophold i klubben permanent, når lejeopholdet slutter til sommer.

Derudover forlyder det, at United er parat til at vinke farvel til Højlund til sommer, da Ruben Amorim ikke er overbevist om danskerens evner.

Angiveligt vil et bud i omegnen af 40 millioner pund, hvilket svarer til lige knap 360 millioner danske kroner, være nok til at lokke Højlund væk fra Old Trafford.

Den 22-årige danske landsholdsangriber tilsluttede sig De Røde Djævle i juli 2023.

Højlund har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P