3F Superligaen

Boede i Viborg: Tottenham-stopper følger stadig med

Ben Davies har ikke glemt Viborg FF.

Ben Davies i aktion for Tottenham mod Brentford.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt nok er det længe siden, at Ben Davies boede i Viborg.

Men da han gjorde, spillede han fodbold for Viborg FF’s ungdomshold.

Og han har ikke glemt sin tid i Danmark eller den grønklædte fodboldklub.

I et indslag på Tottenhams egen Youtube-kanal bliver den i dag 31-årige midtstopper spurgt ind til lidt af hvert.

Blandt andet falder snakken på hans barndom, hvor han i en alder af otte år flyttede til Danmark på grund af sin fars arbejde.

– Jeg forlod alle mine venner, skolen og Swanseas akademi. Det var ret skræmmende, og jeg var ret ked af det over, at vi skulle afsted. Det føltes som verdens ende.

– Det tog dog ikke lang tid, før jeg faldt på plads, og der hjalp fodbold helt sikkert. Jeg spillede for VFF, og de var i Superligaen dengang, og det er de igen nu. De har et godt førstehold, og jeg følger stadig med i deres resultater. Jeg spillede der i to og et halvt år.

– Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det. Det var en fantastisk tid, og jeg elskede det, siger han.

Ben Davies tog siden tilbage til Wales, hvor han senere fik sit gennembrud for Swansea.

I 2014 blev han solgt til Tottenham, hvor han fortsat tørner ud.

I alt står han noteret for 346 kampe for klubben fra det nordlige London.

Samtidig har han fået 92 A-landskampe for Wales under bæltet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P