Vilde Villa henter Chelsea-stopper efter nej til Tottenham
Axel Disasi endte alligevel med at blive sendt afsted.
Axel Disasi gad bare ikke til Tottenham.
Det havde dog tilsyneladende ikke noget at gøre med, at han ikke havde lyst til at forlade Chelsea.
I stedet er han nemlig natten til tirsdag dansk tid blevet præsenteret som ny mand i Aston Villa.
Chelsea og Birmingham-klubben er således blevet enige om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Der er ingen købsoption med i aftalen.
Flere medier beretter, at Aston Villa betaler fem millioner pund for tilgangen.
Forsvarsspilleren blev ellers mandag meldt på vej til Tottenham, der skulle have forsøgt med et bud tilsvarende Aston Villas.
Den 26-årige forsvarsspiller ønskede dog ikke selv skiftet og afviste ifølge Daily Mail klubben fra det nordlige London ad to omgange.
Tilgangen af Axel Disasi cementerer samtidig Aston Villas vilde aften på transferfronten.
Forinden Chelsea-stopperen kunne man præsentere både Marcus Rashford og Marco Asensio.
Disasi står noteret for 17 kampe i Chelsea-trøjen i indeværende sæson.