Ronaldo slår fast (igen): Ingen er bedre end mig
I et interview slår Cristiano Ronaldo fast, hvem der er verdens bedste fodboldspiller nogensinde.
Det sete afhænger af øjnene, der ser.
Men spørger man den portugisiske superstjerne, Cristiano Ronaldo, så er han ikke i tvivl om, hvem der er verdens bedste fodboldspiller nogensinde.
Det fortæller han i et dugfriskt interview med ESPN, hvor han sammenligner sig selv med fodboldikoner som Lionel Messi og Pelé.
– En ting er smag – Hvis du kan lide Messi, Pelé eller Maradonna, det forstår og respekterer jeg – men at sige, at Ronaldo ikke er komplet, er forkert. Jeg er den mest komplette fodboldspiller. Jeg har ikke set nogen, der er bedre end mig, og det siger jeg fra hjertet.
I samme interview spørger Ronaldo, om der findes nogen, som har bedre statistikker end ham. Derudover berøres emner som rivaliseringen med Lionel Messi, fremtidens stjerner og roser til Jude Bellingham.
Ronaldo fylder 40 år 5. februar, dog har han ikke i sinde at stoppe karrieren foreløbigt.
Læs mere her:
Medie: Cristiano Ronaldo forhandler om ny aftale