Premier League

Roerslev sender dybtfølt tak til Brentford: Vil være med mig

Mads Roerslev er skiftet på en lejeaftale til tyske Wolfsburg.

Mads Roerslev ved siden af Bryan Mbeumo efter sejren over Crystal Palace.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Roerslev Rasmussen har efter mere end seks år i London skiftet arbejdsgiver.

Den danske landsholdsback er skiftet fra Brentford til Wolfsburg på en lejeaftale, der kan blive gøre gjort permanent.

Derfor har Roerslev Rasmussen på sin instagram sendt en dybfølt tak til sin nu tidligere klub.

– Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed til alle i Brentford. Fra dag 1 har jeg følt mig som en del af familien, og det har formet mig, både som spiller og menneske, skriver danskeren i et opslag på Instagram.

Selvom afskeden med Brentford ikke er definitiv, inden Wolfsburg vælger at hente danskeren permanent, sår Mads Roerslev Rasmussen alligevel en smule tvivl ved et comeback til London-klubben.

– Det her skifte er en ny udfordring i min karriere, som jeg ser frem til at jagte. Jeg vil altid bære Brentford med mig og være stolt over at have båret klubbens logo.

Mads Roerslev ved siden af Bryan Mbeumo efter sejren over Crystal Palace.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

– Hvem ved, måske ses vi igen til sommer, men hvis ikke, så tak for det hele, slutter Roerslev sit opslag.

Mads Roerslev Rasmussen kom til Brentford i 2019. Han startede på B-holdet, da holdet fortsat spillede i Championship, men har gennem sine år i klubben spillet sig op på førsteholdet.

I Wolfsburg er backen blevet holdkammerat med landsholdskollegaerne Joakim Mæhle, Jonas Wind og Andreas Skov Olsen.

Wolfsburgs nye danskere skal på skolebænken sammen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P