LaLiga

Real Madrid bekræfter: Forsvarsprofil skadet på ny

Den østrigske landsholdsspiller var netop vendt tilbage fra en korsbåndsskade.

David Alaba klapper Thibaut Courtois i hænderne.
Foto:Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Fire kampe og så tilbage på lazarettet.

Uheldet ser ud til at forfølge østrigske David Alaba, der igen er blevet skadet.

Det bekræfter Real Madrid tirsdag.

Alaba blev ramt af en korsbåndsskade i december 2023, men den 19. januar i år gjorde han så langt om længe comeback for Real Madrid.

Nu er han blevet ramt af en lårskade, som ventes at holde ham ude i minimum to-tre uger. Det skriver den spanske journalist José Luis Sánchez.

Skaden til Alaba kommer bare få dage efter, at Real Madrid måtte se en anden forsvarsspiller, nemlig tyske Antonio Rüdiger, udgå af LaLiga-opgøret mod Espanyol efter bare et kvarters spil.

Dertil kommer en skadet Éder Militao, og dermed er unge Raúl Asencio og Jesús Vallejo reelt de eneste muligheder, cheftræner Carlo Ancelotti har til pladsen i midterforsvaret.

Dertil kommer midtbanespilleren Aurelien Tchouameni, der allerede har vikarieret på den uvante position flere gange i indeværende sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P