Randers henter tårnhøjt forsvarstalent
Casper Seiger Behrens skal fortsætte sin udvikling i Randers.
Casper Seiger Behrens er ny mand i Randers FC.
Det oplyser kronjyderne på sin hjemmeside mandag.
Den blot 17-årige midtstopper er blevet udstyret med en aftale af to og et halvt års varighed.
Casper Seiger Behrens skifter fra AB.
Sin unge alder til trods måler han allerede to meter.
– Casper er en høj venstrebenet midterforsvar, som har været vant til at lære at spille bolden op fra hans tid i AB.
– Han er dygtig på hovedet og trods sin højde på to meter har han en god balance også, udtaler Randers FC-talentchef Peter Elstrup.
Han skal efter planen i første omgang tilslutte sig klubbens U19-mandskab.