NordicBet Ligaen

Officielt: Horsens handler målmandsprofil hos konkurrent

Filip Djukic skifter til NordicBet Liga konkurrenten.

Filip Djukic er ny mand i Horsens.
Foto: AC Horsens

Der er en ny sherif i Horsens.

Gule har forstærket konkurrencen på målmandsposten, mens jyderne samtidigt har svækket konkurrenterne fra Hvidovre.

Filip Djukic er ny mand hos Superliga-aspiranterne.

– Jeg har valgt at skifte, fordi projektet i AC Horsens er noget, jeg kan se mig selv i, for jeg er en meget ambitiøs spiller. Klubben vil mig gerne, og det er tid til, at jeg skal prøve mig af på en højere hylde.

Filip Djukic er ny mand i Horsens.
Foto: AC Horsens

– Jeg er glad for den plan, der er blevet lagt for mig, og det er fantastisk, at det hele er gået op i en højere enhed, siger montenegrineren til AC Horsens’ hjemmeside.

De to handlende klubber ligger side om side i NordicBet Ligaen, hvor horsensianerne indtager fjerdepladsen med to point ned til netop Hvidovre.

Filip Djukic var med Hvidovre dengang mirakelmagerne gjorde Pro Ventilation Arena til et Superliga-stadion.

Han har desuden en enkelt kamp for det montenegrinske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P