3F Superligaen

Officielt: Brøndby lejer ung højreback til Belgien

Den21-årige højre back skal tørne ud for Patro Eisden Maasmechelen.

Justin Che er ny mand i Patro Eisden Maasmechelen
Foto: Patro Eisden Maasmechelen

Frederik Birk har en hovedpine mindre at tage sig af.

Konkurrencen i de bagerste geledder er nemlig mindsket, da Brøndby har sendt en af klubbens unge spiller til belgisk fodbold.

Klubben oplyser, at man lejer Justin Che til Patro Eisden Maasmechelen i den næstbedste belgiske række.

– Der er stor konkurrence om positionerne i forsvaret i truppen lige nu, og for at sikre Justins fortsatte udvikling har det været vigtigt for os at finde en lejeaftale med en klub, hvor han har gode muligheder for regelmæssig spilletid, og derfor giver en lejeaftale god mening for alle parter, fortæller Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

Justin Che er ny mand i Patro Eisden Maasmechelen
Foto: Patro Eisden Maasmechelen

Den unge back har været vidt omkring i sin karriere.

Han er født i Texas og har repræsenteret et hold fra staten, men også Dallas i MLS. Desuden har været i tysk fodbold hos Bayern München andethold, men også i Hoffenheim hvor det er blevet til Bundesliga-minutter.

Den 21-årige højreback er aktuelt kun noteret for en enkelt optræden i Brøndby-trøjen.

Lejeaftalen løber for forårssæsonen, oplyser Brøndby.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P