Direktør roser stort profil-salg: Han er det fineste eksempel
Oliver Provstgaard skifter Vejle ud med Lazio.
Fra Nørreskoven til Rom.
Oliver Provstgaard har været jaget vildt af italienske klubber i store dele af transfervinduet, men på sidste dag er Vejle-stopperen skiftet til Lazio i Serie A.
Et eksempel på lige netop de salg, der skal komme fra Vejle, fortæller administrerende direktør i klubben, Henrik Tønder.
– Oliver Provstgaard er det fineste eksempel på det, vi gerne vil i Vejle Boldklub. Oliver er skolet godt gennem klubbens akademi og er en teknisk dygtig forsvarsspiller, der har fulgt den plan, der har været lagt for ham i Vejle Boldklub, til punkt og prikke.
– Jeg er stolt på både Olivers og Vejle Boldklubs vegne over det skifte til Italien, der nu sker for Oliver. Det er en succeshistorie, som mange mennesker i Vejle Boldklub og på Vejle Boldklubs akademi har en andel i, siger Henrik Tønder til klubbens hjemmeside.
Oliver Provstgaard nåede at spille 53 kampe for Vejle i Superligaen.
I Vejle tror de på ‘The Great Escape’: Vi har gjort det før