Thomas Mikkelsen afviser Hvidovre – vil blive i Brøndby
Thomas Mikkelsen bliver i Brøndby, kan Campo nu erfarer.
Artiklen er opdateret med et citat fra Thomas Mikkelsen.
Hvidovre har forsøgt at handle i Brøndby, men uden held.
Bold skrev som de første om NordicBet Liga-klubbens interesse i den hente den rutinerede Brøndby-keeper Thomas Mikkelsen.
Men målmanden skal ingen steder, kan Campo nu erfarer.
Den 41-årige keeper har vendt tomlen ned til Hvidovre, som ellers havde tilbudt førsteholdsfodbold til den rutinerede keeper.
Mikkelsen stortrives i Brøndby, og han ønsker ikke at skifte væk fra klubben, som han har repræsenteret i snart fire år.
– Jeg vil forsætte i Brøndby, fordi det er dér, at mit hjerte ligger. Jeg vil gøre alt for at få flere kampe og se hvad der sker derfra, udtaler Mikkelsen i et skriftligt svar til Campo.
Mikkelsen står bag Patrick Pentz i Brøndby, men fik forlænget sin kontrakt i sommer. Dengang fortalte Mikkelsen om stoltheden ved at spille i Brøndby.
– Den kæmpe støtte, holdet og jeg selv får kamp efter kamp, er jeg meget beæret over, og det er ingen hemmelighed, at det også motiverer mig at bidrage med mit engagement og lederskab i keepergruppen og spillertruppen, lød det dengang.
Målmandens kontrakt udløber til sommer.