3F Superligaen

BIF er klar til foråret: Ballademagerne skal ud

Vinteren er blevet brugt på andet end træning og transfers i Brøndby IF, hvor man nu implementerer en række nye tiltag for at højne sikkerheden og for at komme ballademagerne til livs.

Brøndby-spillerne fejrer sejren imod OB efter superliga-kampen mellem OB og Brøndby
Foto: Lars Jacobsen

I Brøndby IF har man brugt vinterpausen til andet en transfers og træning frem mod forårssæsonen.

Klubben har nemlig arbejdet på at identificere nye tryghedsskabende indsatsområder, så sikkerheden optimeres og ballademagerne smides ud.

Det skriver klubben mandag formiddag på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at klubben nu investerer adskillige millioner i blandt andet nye adgangsporte, forbedret billetkontrol og visitationszoner – samt opgraderer kameraovervågningen med ansigtsgodkendelse yderligere.

Administrerende direktør Ole Palmå sender her en klar besked ud fra klubben:

– Som vi sagde tilbage i efteråret, efter de episoder vi oplevede, så accepterer vi ikke adfærd, der skaber utryghed. Hvis du skaber utryghed, så har du ikke noget at gøre på Brøndby Stadion. Vi nedsatte en arbejdsgruppe tilbage i efteråret, som igennem vinterpausen har arbejdet på at se, hvordan vi kan forstærke sikkerheden markant.

– Det arbejde har resulteret i, at vi nu investerer for adskillige millioner i bl.a. nye adgangsporte, forbedret billetkontrol og visitationszoner, samt opgradering af vores kameraovervågning med ansigtsgenkendelse, som vi indførte tilbage i 2019. Arbejdet på stadion er påbegyndt, og noget vil være klar relativt hurtigt, mens arbejdet i indgangene vil tage noget længere tid.

– Teknologien gør, at vi ikke alene kan genkende ansigter i realtid, men også dokumentere deres handlinger, så vi har et solidt grundlag for at straffe dem og ikke mindst videregive vores materiale til politiet for videre efterforskning, så de kan retsforfølge dem.

– Vi ønsker, at dem som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, tildeles lange karantæner, så de ikke får adgang til stadion, fortæller Ole Palmå.

Selve infrastrukturen inde på stadion bliver også forbedret. Det betyder, at der blandt andet vil blive opsat forstærkede hegn og nye porte mellem de forskellige tribuner.

Alle sikkerhedstiltagene bliver implementeret i løbet af første kvartal af 2025.

Ole Palmå slår samtidig fast, at ovenstående ikke vil stå alene. Brøndby IF har således indledt en principel retssag mod to personer, der brugte ulovligt fyrværkeri under en tidligere kamp, hvor klubben efterfølgende blev straffet med en bøde af disciplinærudvalget.

Klubben vil altså nu gå rettens vej for at få rettens vurdering af, om regningen kan sendes videre til de skyldige.

– Hvorfor skal klubben betale for andres ulovligheder? Det her er en vigtig sag for os. Hvis du bryder reglerne og skader Brøndby IF, så skal du også stå til ansvar. Brøndby IF er en klub, hvor vi passer på hinanden. Vi kommer aldrig til at lade de få ødelægge det for de mange. Derfor tager vi de her skridt nu, lyder det fra Ole Palmå.

Det oplyses samtidig, at Brøndby IF på nuværende tidspunkt har 45 personer i eget karantæneregister – som altså er udover det nationale register under politiet. Arbejdet på at identificere alle de personer, der begik ballade i efteråret 2024 fortsætter med henblik på at få dem registreret i karantæneregistret.

Tidligere Brøndby-angriber sænker F.C. København

Foruden ovenstående er superligaklubberne blevet enige om øge straffen for at forulempe frivillige, ansatte og politibetjente.

– Til Derbyet i oktober oplevede vi blandt andet, at en kontrollør blev forulempet, og derfor er vi glade for, at klubberne i Superligaen er blevet enige om, at forulempelse eller medvirken til forulempelse af personale på eller udenfor stadion – heriblandt, men ikke begrænset til politibetjente, kontrollører og bodpersonale – medfører mellem to til fire års klubkarantæne. Det er et stærkt signal, for det skal ikke være utrygt at gøre sit arbejde eller blot være frivillig på et fodboldstadion.

Brøndby IF oplyser desuden, at klubben igennem vinteren har haft flere arbejdsmøder med Divisionsforeningen, Justitsministeriet og en række øvrige superligaklubber og fanklubber i forhold til de nye tryghedsskabende initiativer, og resultatet af det arbejde forventes præsenteret inden længe.

Officielt: Brøndby forlænger med forsvarsprofil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P