Bet for Wolfsburg: Tidligere FCK-profil er skadet
Kamil Grabara pådrog sig en skade i weekendens opgør.
Wolfsburg lykkedes med at tage point mod højtflyvende Frankfurt.
Glæden er dog her dagen derpå forstummet en smule, da man har erfaret, at klubbens målvogter må sidde ude de kommende kampe.
Således kan klubben bekræfte, at Kamil Grabara pådrog sig en skade i opgøret mod Oscar Højlund og kompagni.
Klubben oplyser, at polakken har pådraget sig en muskelskade i det højre forlår i opgøret.
Den tidligere sidste skanse for både FCK og AGF måtte udskiftes midt i anden halvleg af opgøret, og Marius Müller måtte erstatte ham.
Hvor længe skaden varer, oplyser klubben ikke.
Kamil Grabara har stået samtlige minutter i Bundesligaen indtil skaden i går. Det giver i alt 20 Bundesliga-optrædener denne sæson.