Avis: Brøndby køber midtbanespiller i Ajax
Brøndby henter midtbanespiller i Ajax Amsterdam, skriver De Telegraaf.
Brøndby er tæt på forstærkning centralt på banen.
Ifølge den store hollandsk avis De Telegraaf, køber Brøndby den svensk-fødte bosnier Benjamin Tahirovic i Ajax Amsterdam.
Brøndby betaler 20 millioner kroner til Ajax, et beløb der potentielt kan stige til 28 millioner kroner, erfarer avisen.
Tahirovic har blot fået en enkelt kamp i denne sæson for Ajax i Æresdivisionen.
Han har spillet 39 kampe for den hollandske storklub i karrieren og har tidligere været tilknyttet akademiet i AS Roma.
Tahirovic er født i Sverige, men repræsenterer Bosnien-Hercegovinas landshold, hvor det er blevet til 14 kampe.