
Egyptisk rekordmager: Salah tæt på endnu en rekord
Liverpool-stjernen er ikke til at stoppe fra at slå rekorder.

Mohamed Salah er i rekordhumør, selvom uvisheden om den 32-årige egypters fremtid i Liverpool er enorm.
The Egyptian King, som har kontraktudløb til sommer, har i hvert fald god rygdækning i form af mål og oplæg, hvis Liverpool-ledelsen stadigvæk er i tvivl.
Faktisk er Salah tæt på endnu en rekord, som bestemt er indenfor rækkevide, hvis han fortsætter med målstimen.
Hvis egypteren kommer på måltavlen syv gange mere i Premier League, så overhaler han argentinske og den tidligere Manchester City-spiller Sergio Agüero på listen af spillere med flest Premier League-mål nogensinde.
Egypteren befinder sig i øjeblikket som nummer seks på listen, dog er der ikke så langt fra både femte- og fjerdepladsen.
Spillere med flest Premier League-mål (top 6)
kilde: Premierleague.com
Flest Premier League-scoringer:
- Alan Shearer (260 mål)
- Harry Kane (213 mål)
- Wayne Rooney (208 mål)
- Andy Cole (187 mål)
- Sergio Agüro (184 mål)
- Mohamed Salah (178 mål)
Mohamed Salah kan med 12 mål overhale Andy Cole, som lige nu er på fjerdepladsen.
Der resterer 15 Premier League-kampe tilbage i indeværende sæson, og dermed er en egyptisk overhaling på mållisten ikke usandsynlig, hvis Salah fortsætter i samme gear.
Mohamed Salah har indtil videre spillet i alle Liverpools kampe i 2024/2025-sæsonen.
Her er stjernespilleren noteret for 21 mål og 13 oplæg.