Premier League

På rov i Arsenal: Går direkte ind i Amorims førsteholdstrup

Den unge forsvarsspiller bliver straks fra start en del af førsteholdstruppen i Manchester United.

Ayden Heaven skriver kontrakt med Manchester United.
Foto: Manchester United FC

De gjorde det med danske Chido-Obi, og nu gør de det igen.

Manchester United har hentet en helt ung spiller i ungdomsafdelingen hos konkurrenterne fra Arsenal.

Denne gang er der tale om den bare 18-årige forsvarsspiller Ayden Heaven, der straks fra start bliver kastet for løverne.

Heaven fik tidligere på sæsonen debut for Arsenals bedste mandskab i Carabao Cup-sejren over Preston, og han bliver da også øjeblikkeligt en del af Ruben Amorims førsteholdstrup i Manchester United.

– Jeg er fantastisk stolt af at komme til Manchester United. Jeg er taknemmelig overfor alle, der har hjulpet med at gøre denne drøm til virkelighed.

– Der er så meget, jeg ønsker at opnå i fodbold. Jeg vil give alt for at fortsætte min udvikling og blive den bedste spiller, jeg kan blive, lyder det fra Heaven.

Foruden debuten i Carabao Cuppen har Heaven tre gange været at finde på bænken for Mikel Artetas tropper i Premier League, men endnu lader debuten vente på sig.

Den kan komme under Ruben Amorim i Manchester United allerede dette forår.

– Vi er glade for at Ayden har sluttet sig til Manchester United. Han er allerede en ekstremt talentfuld forsvarsspiller, som er klar til at blive en del af vores førsteholdstrup for at maksimere hans udvikling.

– Klubben har en fænomenal historie med at støtte unge spillere, og vi tror på, at Ayden er det perfekte sted til at opnå sit fantastiske potentiale, lyder det fra Jason Wilcox, der er teknisk direktør i Manchester United.

Ayden Heaven har i Manchester United skrevet under på en kontrakt til sommeren 2029 med en option på yderligere ét år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P