Helt vanvittigt: Danske Mika Biereth laver vildt lynhattrick
Den danske U21-angriber er for alvor stemplet ind i fransk fodbold.
Monaco har fundet sig en vaskeægte måltyv.
Danske Mika Biereth spillede lørdag aften en kamp, som han sent vil glemme.
Angriberens målnæse kom for alvor i spil, da han på otte minutter lavede et hattrick og sikrede Monaco en 4-2-sejr mod Auxerre.
Det danske målshow blev indledt i det 58. minut på trods af, at Monaco var bagud 2-1 på det tidspunkt.
U21-angriberen er den første Monaco-spiller i to år, som scorer hattrick.
Før aftenens kamp var det Wissam Ben Yedder, der senest scorede tre mål for Ligue 1-klubben.
Mika Biereth har fået en drømmestart i Monaco, hvor han efter fire kampe er noteret for fire scoringer og et oplæg.
Som Monaco selv beskriver ham på X: Så er der en ny målscorer i byen.
Se alle danskerens scoringer i videoen over artiklen.
Il y a un nouveau buteur en ville…
𝗠𝗜𝗞𝗔 𝗕𝗜𝗘𝗥𝗘𝗧𝗛 💫
68' | 4⃣-2⃣ #ASMAJA pic.twitter.com/nnOraaOEaf
— AS Monaco 🇲🇨 (@AS_Monaco) February 1, 2025