Bundesligaen

Bayern-chef forklarer Mathys Tel-fravær: Har hovedet fuldt

Den unge kantspiller er blandt andet blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.

Tottenham og Bayern forhandler om Mathys Tel.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er under et år siden, han forlængede sin kontrakt.

Selvom Mathys Tel har mere end fire år tilbage af sin kontrakt i Bayern München, så rumsterer der lige nu en masse rygter.

Tottenham er senest blevet meldt interesseret i den unge franskmande, og senest har Manchester United angiveligt meldt sig på banen.

Til lørdagens hjemmekamp mod Kiel er Tel helt ude af Bayern Münchens trup, og det er netop fordi, der sker en masse rundt omkring den unge kantspiller.

– Vi taler meget med ham. Der er sket meget omkring drengen de sidste par dage, og han er kun 19 år gammel. I går besluttede vi sammen med ham, at hans hoved er fyldt, og at det derfor ikke giver nogen mening for ham at være med i truppen i dag.

– Det har vi talt meget åbent og gennemsigtigt med ham om. Det betyder dog ikke noget. Lige nu sker der rigtig meget – mange klubber viser interesse i Mathys. Det er bare sådan, at han i dag og i morgen skal tænke sig om, lyder det fra Christoph Freund, der er sportsdirektør i Bayern München.

Mathys Tel kom til Bayern München fra Rennes i sommeren 2022.

Siden da er det blevet til i alt 83 kampe og 16 mål for den 19-årige franskmand.

Neestrup: - De havde kun én chance
Neestrup: - De havde kun én chance
Slå lyden til
 
00:00
/
00:29
LIVE

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P