Allsvenskan

Allsvenskan-boss: Blev nysgerrig på NordicBet Ligaen

Stockholm-klubben kigger ofte til Danmark, når det næste indkøb skal findes.

Philip Berlund med tre af de danske spillere, som han har hentet til klubben.
Fotos: IF Brommapojkarna
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Nord for de danske breddegrader, i den svenske hovedstad, har Brommapojkarna hjemme.

En Allsvenskan-klub i det vestlige Stockholm, der ynder at kigge mod Danmark, når truppen skal forstærkes.

For det er ganske logisk, at have øjnene rettet mod de danske rækker, når klubben skal erhverve sig nye spillere, forklarer Philip Berglund, der er sportschef i Brommapojkarna.

– Danmarks bedste række er i de seneste år stukket af, når vi snakker økonomi, men også fordi klubberne klarer sig godt. Derfor blev jeg nysgerrig på den næstbedste række i Danmark, fortæller Philip Berglund til Campo.

Philip Berglund er ny sportschef i Brommapojkarna
Philip Berglund på hjemmebanen, Grimsta IP. Foto: IF Brommapojkarna

Siden Berglund overtog roret i klubben tilbage i efteråret 2022, har hele ni spillere taget turen til den anden side af Øresundsbroen med et skifte direkte fra Danmark til Brommapojkarna.

Superligaens øgede styrke både målt på økonomi og præstationer, som Berglund påpeger, har givet incitament til rette fokus mod NordicBet Ligaen for den svenske sportschef, fortæller han.

Brommapojkarnas indkøb i dansk fodbold

En række spillere har taget den direkte vej fra dansk fodbold til Brommapojkarna, siden Philip Berglund trådte til i den svenske klub tilbage i efteråret 2022.

– Det betyder, er der er mange dygtige spillere i NordicBet Ligaen, som er noget, vi holder øje med. Det kommer sig af en logisk tankegang, som gik forud for vores scouting.

– Derfor er danske ligaer blandt top tre over steder, hvor vi kigger efter nye spillere, fortæller sportschefen.

Men som vist i grafikken ovenfor, har Brommapojkarna især handlet hos én dansk klub.

I fodsporene på Gyökeres og Kulusevski: Det vi lever af

Handler hos havneby

Selvom Allsvenskan-klubben kigger til hele Danmark, så har klubben et ekstra godt øje til FC Fredericia.

Brommapojkarna har nemlig hentet tre spillere i havnebyen de seneste to og et halvt år, fortæller Philip Berglund med begejstring.

– Det startede med Alexander Jensen, som har gjort det rigtig godt her, siden han kom til i starten af 2023.

– Et år senere hentede vi så Frederik Christensen, som var lidt dyrere, men hvor begge parter fik en god aftale.

Desuden er den svenske klubs største investering nogensinde også gjort i Danmark. Nærmere bestemt i FC Fredericia.

– Senest lavede vi vores rekordindkøb, da vi hentede Adam Jakobsen i Fredericia.

Adam Jakobsen præsenteres i IF Brommapojkarna.
Adam Jaokbesen har lavet tre mål og seks oplæg i 18 kampe, siden han sluttede sig til Allsvenskan-klubben. Foto: IF Brommapojkarna

Rekordindkøbet faldt på plads tilbage i marts 2024, og var et skifte, der samtidigt blev et rekordsalg for NordicBet Liga-klubben.

NordicBet Ligaens topscorer stortrives: Bedre end forventet

Ifølge Transfermarkt måtte Brommapojkarna hoste op med cirka to milloner kroner for Adam Jakobsen i overgangssum til FC Fredericia.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P