AGF vinder testkamp efter en klassisk ‘Paddy’-scoring
Et vaskeægte Patrick Mortensen-mål afgjorde lørdagens testkamp.
AGF stod over for AIK Stockholm lørdag formiddag i en træningskamp.
Her vandt Uwe Röslers tropper med 1-0, som faldt i det 17. minut.
Opskriften på målet var slet ikke uvant.
Gift Links leverede et glimrende indlæg ind i feltet, og her stod Patrick ‘Paddy’ Mortensen klar til at heade bolden ind i nettet.
Det blev kampens eneste scoring, og dermed kan AGF-mandskabet se frem til en sværere opgave om en uge.
Det bliver F.C. København, der kommer på besøg på Ceres Park Vejlby, før forårssæsonen i 3F Superliga starter.