Store CL-kampe venter: City møder Real Madrid
Der er trukket lod til ottendedelsfinalerne i playoff-kampene af Champions League.
Der venter flere storkampe i den kommende runde af Champions League.
Det står klart efter fredagens lodtrækning fra UEFA’s hovedkontor i Schweiz, hvor den tidligere topspiller Thiago Alcântara trak kuglerne op ad bowlen.
Otte hold er allerede klar til ottendedelsfinalerne i den fornemme turnering, og nu skal 16 hold spille om om de sidste otte pladser i turneringen.
Det sker i de såkaldte playoff-kampe, og nu er der sat navn på de store kampe, som venter i Champions League.
De første kampe spilles den 11. og 12. februar, mens returopgørene finder sted ugen efter, den 18. og 19. februar.
UEFA offentliggør det endelige program senere fredag.
Playoff-kampene i Champions League
Club Brugge – Atalanta
Sporting CP – Dortmund
Manchester City – Real Madrid
Celtic – Bayern München
Juventus – PSV
Feyenoord – AC Milan
Brest – PSG
Monaco – Benfica
Liverpool, Barcelona, Arsenal, Inter, Atletico Madrid, Bayer Leverkusen, Lille og Aston Villa er allerede klar til ottendedelsfinalerne.