Æresdivisionen

Medie: Priske kan beholde topscorer efter AC Milan-nedtur

Der var udsigt til, at Brian Priske kunne miste sin topscorer, men nu kan den fare være afblæst.

Santiago Gimenez fejrer en scoring for Feyenoord.
Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

Han har bombet mål ind de seneste to sæsoner.

Santiago Gimenez er en gigantisk stjerne på Brian Priskes Feyenoord-mandskab.

Derfor ville det også være forfærdelig ærgerligt at skulle sige farvel til mexicaneren, men AC Milan er ude efter ham. Nu ser det dog ud til, at Brian Priske kan få lov at beholde sin topscorer lidt endnu.

I hvert fald havde AC Milan kalkuleret med at kvalificere sig blandt de otte bedste i Champions League. Var det lykkedes ville et andet bud være blevet sendt afsted, skriver Calciomercato.com.

Desværre for italienerne blev det ikke nogen lykkelig slutning på Champions League-ligafasen, da de tabte med 2-1 til Dinamo Zagreb.

Det betyder dog eftersigende, at storklubben ikke vil øge sit bud på Feyenoords Gimenez. Det første bud lå i omegnen af 30 millioner euro. Var det lykkedes at avancere blandt de bedste otte i Champions League, skulle det næste bud angiveligt have været omkring 40 millioner euro.

Santiago Gimenez fejrer en scoring for Feyenoord.
Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

Om det næste bud kommer, må tiden vise, men ifølge Calciomercato.com skulle det altså afhænge af Champions League-avancementet i top-8 og det lykkedes ikke for Milan.

Andre medier melder dog, at AC Milan uanset CL-nedturen skulle være klar til at gøre et sidste forsøg på at lokke Santiago Gimenez, der skulle være ivrig efter at skifte, til Milano.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P