3F Superligaen

Bombe i Nørreskoven: Vejle fyrer sportschefen

Vejle Boldklub har opsagt Marius Adrian Nicolae, oplyser klubben.

En regulær bombe har ramt Nørreskoven fredag aften.

Vejle Boldklub har fyret sportschef Marius Adrian Nicolae, oplyser klubben.

Den hårdtprøvede Superligaklub har gjort status i klubben, og det koster nu den rumænske sportschef jobbet.

– Vi har gjort status på den sportslige sektor som helhed og er nået frem til den konklusion, at vi siger farvel til Marius Adrian Nicolae, udtaler Henrik Tønder, direktør i Vejle Boldklub, og fortsætter:

– Vejle Boldklub vil og skal i en anden retning som fodboldklub, og derfor er dette den rigtige beslutning. Det siger sig selv, at denne beslutning er en konsekvens af en grundig evaluering af den sportslige ledelse i Vejle Boldklub.

Rumæneren kom til Vejle i 2021.

Henrik Tønder fortsætter som midlertidig sportschef, imens klubben leder efter en ny mand på posten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P