3F Superligaen

Radosevic forlader Brøndby: Mesterskabet var det største

Midtbaneslideren fortsætter karrieren i kroatisk fodbold.

Brøndbys Josip Radosevic efter superligakampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion, mandag den 24 maj 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Brøndby IF har sagt farvel til en stor kapacitet.

Vestegnsklubben har netop solgt Josip Radosevic til kroatiske NK Istra.

Den kroatiske midtbanemand har været i Brøndby i mange år efterhånden, hvor han er den udlænding med flest kampe i klubbens historie.

I tiden på Vestegnen fremhæver Josip Radosevic særligt mesterskabet i 2021 som det store højdepunkt.

– Mesterskabet i 2021 vil altid stå som et af de største øjeblikke for mig, og fansenes opbakning gennem alle mine sæsoner i Brøndby IF har betydet meget for mig – men jeg har også følt, at det var tid for mig og min familie til at vende hjem.

– Jeg vil gerne takke alle vores fans for den fantastiske opbakning, som ikke kun jeg, men hele klubben har fået, uanset hvor i landet vi har spillet. Det har været fantastisk at opleve, og noget jeg altid vil have med mig i hjertet for altid.

Brøndbys Josip Radosevic efter superligakampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion, mandag den 24 maj 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

– Jeg føler mig privilegeret over at have været en del af så dygtig en gruppe af spillere og trænere gennem de sidste mange år, siger midtbaneslideren til klubbens hjemmeside.

Josip Radosevic nåede at spille 226 kampe for Brøndby IF, siden han kom til i 2018.

Varme angribere sikrer Brøndby-sejr i Atlantic Cup

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P