Officielt: Fenerbahce låner stopper i PSG
Den slovakiske stopper kommer til fra fransk fodbold.
Milan Skriniar er ny mand i tyrkiske Fenerbahce.
Den tyrkiske storklub har netop præsenteret den slovakiske stopper, der kommer til klubben på en låneaftale fra Paris Saint-Germain.
Det bekræfter den tyrkiske klub på sin hjemmeside.
Låneaftalen strækker sig frem til slutningen af sæsonen.
29-årige Milan Skriniar har tidligere været en stor profil i italienske Inter, men i Paris Saint-Germain har han været langt fra fordums styrke.