3F Superligaen

Ny Sønderjyske-målmand: Føler mig allerede integreret

Benicio Pená glæder sig til de kommende fem måneder i Sønderjyske.

Benicio Pená griber bolden i Sønderjyske.
Foto: Sønderjyske Fodbold

De kommende fem måneder byder på et helt nyt miljø.

21-årige Benicio Pená skifter for en stund 2. Division og Aarhus Fremad ud med Superligaen og Sønderjyske.

Pená har senest været med Superliga-mandskabet på træningslejr i Spanien, og det er allerede blevet til spilletid i to testkampe.

Den tidligere B.93-målmand kommer i Sønderjyske til at indgå i et målmandsteam med Jakob Busk, Nicolai Flø og unge Benjamin Rasmussen samt målmandstræner Jens Rinke.

– Jeg føler mig allerede godt integreret i truppen, og det, at jeg har været med på den her træningslejr, har gjort, at jeg føler mig endnu mere som en del af holdet, og det er jeg meget taknemlig for. Nu handler det bare om at fortsætte det hårde arbejde, og så ser jeg frem til et spændende forår sammen med klubben, siger Benicio Pená.

Pená står noteret for i alt 42 kampe i Aarhus Fremad, og han kan godt mærke forskel på 2. Divisionsklubben fra det nordlige Aarhus og Superligaklubben fra Haderslev.

Aarhus Fremad udlejer målmand til superligaklub

– Jeg er meget glad for, at jeg skal være en del af Sønderjyske Fodbold de næste fem måneder. Nu er jeg i en Superliga-klub, og det kan jeg mærke både på træning, faciliteter og kultur. Jeg glæder mig til at udvikle mig i dette stærke miljø i de kommende måneder og lære af de andre dygtige målmænd, lyder det fra danskeren, der har rødder i både USA og El Salvador.

Det er en skade til Sønderjyske-målmanden Nicolai Flø, der har åbnet op for muligheden for Pená.

– Vi er først og fremmest glade for, at vi kan styrke vores målmandsteam med tilgangen af Benicio Pená. I øjeblikket er Nicolai Flø på vej tilbage fra sin skade, og det går heldigvis rigtig godt med genoptræningen, og med tilgangen af Benicio Pená sikrer vi, at vi har nok af hænder på træningsbanen.

– Det var en målmand, vi havde et godt kendskab til i forvejen fra divisionerne, og nu har vi selv haft fornøjelsen af ham de seneste uger. Han har vist et godt niveau, og han er en rigtig god fyr, som allerede kender kulturen og er gledet godt ind i truppen. Vi glæder os over aftalen og ser frem til at få Benicio Pená ind i fast forløb i klubben, siger sportschef Casper Daather.

Benicio Pená har kontrakt i Aarhus Fremad for resten af indeværende sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P