Journalist: Dorgu-handel er udskudt
Danskeren må angiveligt vente en smule på sit kæmpeskifte til Manchester United.
Oprindeligt skulle Patrick Dorgu i løbet af torsdagen være rejst til Manchester for at gennemføre sit skifte fra Lecce til United.
Nu er denne del af proceduren dog blevet udskudt til weekenden grundet noget papirarbejde, der endnu ikke er gået i orden.
Det melder Fabrizio Romano på sin X.
Den italienske transferjournalist melder dog i samme ombæring ud, at en handel mellem de to klubber ikke er i fare, da man har indgået en aftale.